
Når 61 kommuner de næste fire år skal indkøbe skoleartikler som fx kladdehæfter til skoleeleverne, sker det via indkøb på en forpligtende indkøbsaftale, oplyser SKI. Københavns Kommune har tilsluttet sig den kommende aftale og forventer at kunne effektivisere indkøbet af kontor- og skoleartikler for omkring fem mio. kr. om året, uden at det går ud over kvaliteten. Konkurrencen om at blive leverandør på aftalen er netop afgjort: Lyreco Danmark A/S vandt.
- For Københavns Kommune giver det god mening at bakke op om de forpligtende indkøbsaftaler. Ved at forpligte indkøbet på områder, der kan standardiseres, opnår vi en konkret indkøbsgevinst. Vi foretrækker at effektivisere på indkøb af fx kontorvarer og skoleartikler i stedet for at skulle spare på andre mere følsomme områder. Vi forventer at spare fem mio. kr. om året ved at bruge aftalen, siger økonomidirektør Bjarne Winge.
Københavns Kommune har deltaget i den projektgruppe, der har fulgt udbuddet og været med til at stille krav til udbudsmaterialet.
En prisanalyse af SKI's nye forpligtende aftale 50.55 Kontorartikler, papir i ark og skoleartikler viser et prisniveau, der ligger 21 pct. lavere end priserne på SKI's tilsvarende frivillige aftale for kontorartikler. De tilsluttede kommuner forventes tilsammen at spare i alt 69 mio. kr. i aftalen fireårige løbetid.
Lyreco Danmark A/S bliver nu leverandør på aftalen - 50.55 Kontorartikler, papir i ark og skoleartikler. Aftalen er nu i stand still-perioden, der løber frem til udgangen af 6. september 2013. Aftalen forventes at træde i kraft primo november 2013.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.