Det er ikke kun de gammeldags rudekuverter, der bliver lagt til side og ikke åbnet. Det sker også for de nye digitale breve. Siden november har Aarhus Kommune sendt 275.000 digitale breve ud til borgerne. Omkring fem procent af de elektroniske breve er ikke blevet åbnet, ifølge DR Østjylland. Det kan blive problematisk for borgerne, siger chefen for borgerservice i Aarhus, Lene Hartig Danielsen.
- Der kan være vigtige meddelelser og ting, man skal reagere på eller forholde sig til, siger hun. Hun har ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor folk ikke åbner deres breve.
I gennemsnit sender offentlige myndigheder hver måned omkring seks millioner digitale breve til private og til virksomheder. I Digitaliseringsstyrelsen siger souschef Louise Kampmann, at 6,3 pct. af dem, der er tilmeldt det elektroniske system inden for det seneste halve år ikke har været inde at kigge på deres post. Det kan skyldes, at de ved, hvad der er i brevene.
- Hvis der eksempelvis er et brev fra min arbejdsgiver, ved jeg, det er min lønseddel. Så tænker mange: Den behøver jeg ikke at åbne. Og hvis man har det sådan, optræder man også i statistikken som en borger, der ikke åbner digital-posten, forklarer Louise Kampmann.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.