Socialrådgiverne i landets kommuner er blevet langt mere tilbøjelige til at give flygtninge og familiesammenførte stemplet 'jobparate'. For et år siden var det kun ca. tre pct. af flygtningene, der blev vurderet i stand til her og nu at gå ud og tage et arbejde. Nu - i tredje kvartal 2016 - er andelen af jobparate mangedoblet til 17,8 pct. Det skriver Jyllands-Posten.
Tallene er fra Beskæftigelsesministeriets database Jobindsats.dk. Den lave andel af jobparate har tidligere vakt politisk opsigt og forargelse, og det førte i foråret til en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om at ændre tilgangen.
Flygtninge og familiesammenførte skulle fremover som udgangspunkt vurderes som jobparate med mindre helt særlige forhold taler imod det, lød det. En kategorisering som jobparat betyder som udgangspunkt, at personen figurerer i statens jobformidlingsportal jobnet.dk, og at potentielle arbejdsgivere kan finde frem til vedkommende.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.