dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Maskinen knuser isoleringen, der bliver til pulver, der kan genbruges til ny isolering.
Mil-tek

Maskine kan sikre genanvendelse af tusindvis af tons isolering

De seneste fire år er en såkaldt isoleringskomprimator blevet testet på genbrugspladser i Vejle og Ringkøbing-Skjern kommuner. Maskinen gør det muligt at genbruge isolering. I Vejle alene har det flyttet 100 tons isoleringsaffald væk fra deponi årligt
6. MAJ 2021 8.56

Hvert år bliver der indsamlet 19.000 tons mineraluldsaffald på genbrugspladserne i de danske kommuner. En stor del af isoleringsaffaldet bliver kort og godt gravet ned og dermed ikke genanvendt.

Men nedgravningsløsningen kan snart være slut. I hvert fald har den vestjyske virksomhed Mil-tek udviklet en isoleringskomprimator, der kan gøre det hidtidige ubrugelige affald genanvendeligt.

Maskinen kan forvandle mineraluldsaffald, der i dag skal håndteres som farligt affald, til genbrugeligt materiale. Via en tur i maskinen bliver isoleringsmaterialet kværnet til en slags mel, der kan genanvendes af producenter, som fremstiller isolering.

- Herude vestpå er vi normalt ret varsomme med at bruge store gloser. Men jeg tør godt sige, at den her maskine er en lille revolution i vores kamp for et bedre miljø, siger Henrik O’Brien Carlsen, distriktschef hos Mil-tek i Ulfborg.

Maskinen er igennem de sidste fire år blevet testet på genbrugspladser i Ringkøbing-Skjern og Vejle kommuner. På genbrugspladsen i Vejle formåede man på et år at flytte ca. 100 tons isoleringsaffald væk fra deponi. I stedet blev det sendt til genanvendelse. 

- De 100 tons, som vi pillede ud, har vi leveret til RGS Nordic. Som efterfølgende leverer det til Rockwool med 100 pct. genbrug til følge. Det er jo fantastisk, at man kan genbruge det her produkt 100 pct., når vi har knust det, siger Henrik Skaarup Nielsen, der er teamleder for genbrugspladser i Vejle Kommune. 

Det forventes, at op mod 7.000 af de 19.000 tons mineraluldsaffald, der i dag bliver kørt til deponi, vil kunne genanvendes.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/maskine-kan-sikre-genanvendelse-af-tusindvis-af-tons-isolering

GDPR