Utilfredshed med forholdene, manglende lydhørhed og mangel på samarbejde fra DI Byggeris side er nu kulmineret i, at Materielsektionen, som omfatter maskin- og materieludlejere til byggebranchen, har skiftet organisation til Dansk Erhverv. Dermed forlader 50 virksomheder DI-familien til fordel for Dansk Erhverv, skriver Licitationen.
Utilfredsheden med DI Byggeri har ulmet længe, og selvom der er holdt mange møder, er det ikke lykkedes at finde et fælles fodslag med DI Byggeri. Materielsektionen har siden fusionen mellem DI og Dansk Byggeri været utilfreds med forholdene i DI Byggeri, og for godt et halvt års tid siden tog bestyrelsen i Materielsektionen fat på at orientere sig om andre muligheder for at være organiseret. Flere muligheder har været sonderet, men valget faldt på Dansk Erhverv, der således nu tager imod et halvt hundrede medlemsvirksomheder.
- Det er en glædens dag for os, fordi der er nogle ting, vi gerne vil med Materielsektionen. Vi vil gerne kunne kommunikere udadtil, og vi vil gerne være med til at sætte en politisk dagsorden. Kort fortalt, så er der i dette nye samarbejde lagt op til en spændende udvikling for Materielsektionen, siger Stine Egsgaard, der er konstitueret formand for Materielsektionen i det nye regi.
De to største medlemsvirksomheder i Materielsektionen, GSV Materieludlejning og Loxam, har tidligere overfor Licitationen tilkendegivet, at de ikke vil forlade DI, men vil overveje alligevel at være medlem af Materielsektionen.
DI Byggeri har ikke ønsket at kommentere udmeldelserne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.