
DSB får ti år mere som operatør på store dele af det danske tognet. Det vil sige, at det statsejede togselskab også skal varetage opgaven i perioden frem til 2033 - en opgave, som staten i dag betaler ca. 4 mia. kr. til i kontraktbetaling årligt, for at DSB kan løse den. Det erfarer MobilityWatch, som har talt med flere kilder tæt på sagen.
Dermed står DSB-kontrakten til at blive forlænget et helt år før, at den nuværende kontrakt udløber. Samtidig kommer forlængelsen til at træde i kraft, lige før nye EU-regler ville have tvunget opgaven i udbud. En manøvre, der tidligere er blevet kritiseret.
Vurderingen har dog været, at et udbud ville gøre det nødvendigt med en omfattende omorganisering af den danske jernbanesektor, som ville kræve en større forberedelse end det år, som der er tilbage af den nuværende kontrakt med DSB.
Regeringen har lagt pres på opposition
Ifølge MobilityWatchs oplysninger har der derfor heller ikke været deciderede politiske forhandlinger i sagen. I stedet er kontraktens indhold blevet præsenteret for oppositionen som et take or leave it-forslag.
Hvis ikke man gik med i aftalen, ville det dermed heller ikke blive muligt at deltage i forhandlinger om et evt. udbud af DSB’s strækninger på et senere tidspunkt, lyder det til MobilityWatch.
Det tilbud har stort set alle partier derfor takket ja til. Ifølge MobilityWatchs oplysninger er det kun Liberal Alliance, der skulle have sagt nej til kontraktforlængelsen i Finansudvalget, hvor sagen er blevet behandlet.
Dermed er det politisk vedtaget, at kontrakten kan forlænges, og vejen er banet for, at staten kan skrive kontrakt med DSB på yderligere ti år.
MobilityWatch har kontaktet transportminister Thomas Danielsen (V) for at høre, hvorfor man har fundet det vigtigt at forlænge kontrakten med ti år nu, lige inden krav om EU-udbud på jernbanen træder i kraft.
Ministeren vil dog ikke kommentere sagen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.