
Det er nogle af resultaterne i 'Status for offentlig konkurrence 2014', som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør i dag.
Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger:
- Der sker mange ting på udbudsområdet i øjeblikket. Den nye udbudslov er på vej, og vi ser tegn på en sundere klagekultur. Jeg håber, at det alt sammen vil bidrage til, at vi får udnyttet potentialet og høstet gevinsterne af mere konkurrence om de offentlige opgaver.
I 2013 skabte offentlige myndigheder konkurrence om opgaver til en samlet værdi af 100 mia. kr. Det svarer til 25,4 pct. af de udbudsegnede opgaver. De seneste år er andelen af opgaver, der udbydes, steget svagt. Men der kan stadig skabes konkurrence om mange flere opgaver. Samlet har de udbudsegnede offentlige opgaver en værdi af omkring 390 mia. kr.
Forskel på kommuner og regioner
Der er stor forskel på, hvor mange opgaver kommuner og regioner sender i udbud. For regionerne varierer tallet fra 18,3 pct. i Region Midtjylland til 23,4 pct. i Region Syddanmark. Blandt kommunerne varierer tallet fra 42,3 pct. til 17,4 pct.
For første gang siden 2009 er antallet af afgørelser i Klagenævnet for Udbud faldet. I 2013 blev der afsagt 80 kendelser mod 109 året før. Det er væsentligt lavere end i Sverige, hvor der klages over en langt større andel af udbuddene.
En forklaring på faldet kan være en lovændring i begyndelsen af 2013. Nu risikerer klager at skulle betale sagsomkostninger, hvor det tidligere alene var ordregiver, der bar risikoen. Og gebyret for at klage er sat op.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.