
Klagesager i udbud koster mange penge og giver ofte store forsinkelser i projekterne. I de seneste år er antallet af klager over udbud steget, og samtidig får færre klagere medhold i deres sag.
Regeringen agter derfor at fremsætte forslag om at ændre reglerne for klager over udbud. Blandt andet skal klagefristerne hos Klagenævnet for Udbud være kortere, og klagenævnet skal have bedre muligheder for at afvise klager.
Effektiviseringen af klagesystemet skal nedbringe antallet af udsigtsløse klager. Det kan frigøre ressourcer i Klagenævnet for Udbud, så sagsbehandlingstiden kan blive kortere.
Et effektivt klagesystem er en fordel for både tilbudsgivere og ordregivere, og kortere sagsbehandlingstider vil bidrage til, at projekterne bliver færdige til tiden, skriver økonomi- og indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
- Forenklingen af klagesystemet er et blandt flere tiltag, som skal gøre det nemmere for kommuner og regioner at gennemføre udbud. Vi har i de seneste år brugt for mange af samfundets ressourcer på grundløse klager, og det er den udvikling, vi vil stoppe. Det er vigtigt at modernisere de rammebetingelser, der kan understøtte konkurrenceudsættelse, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.