
MIDDELFART: Der kommer flere og flere skybrud, som får kloakkerne i byerne til at stå af og fører til oversvømmelser i gaderne. Middelfart går nu sammen med Københavns Kommune ind i nyt projekt kaldet 'Vandvejen', oplyser kommunen.
Vandvejen er endnu på tegnebrættet, men er et system til at bygge nye veje med indbyggede kanaler, eller såkaldte vandveje, som leder vandet væk fra kørebanen. Herfra skal vandes så ledes hen til en såkaldt 'blue box', som enten opsamler, leder eller forsinker vandet indtil kloakkerne eller et reservoir kan rumme det.
Ideen er skabt i et samarbejde mellem Middelfart Spildevand A/S, Middelfart Kommune, og de private virksomheder Colas Danmark og EnviDan A/S, som sammen med parterne Middelfart Erhvervscenter og det lokale Arne Bonnerup rådgivende ingeniørfirma, samt DOP – Dansk overfladebehandling nu realiserer projektet. Københavns Kommune har efterfølgende tilmeldt sig.
Risici for indsivning elimineres
Rent teknisk består Vandvejen grundlæggende af to dele: en vejprofil, der leder vandet, og en såkaldt 'Blue Box' der modtager vandet. I dette projekt er V-profilen i fokus, da denne udformning er den mest radikale og har størst vandhåndterende effekt i forbindelse med skybrud. Ved at lede vandet væk fra fortovsarealer og husfacader elimineres desuden risici for indsivninger i kældre m.m.
Vandvejen håndterer altid vandet via opsamling og bortledning eller nedsivning, og løsningen udvikles med henblik på at håndtere såvel hverdagsregn som ekstreme regnvandshændelser. Som tillægsfunktion i vejkassen vil vandet kunne renses og genanvendes eksempelvis til rekreative formål eller i tilstødende bygningers vandanvendelse, alt afhængig af den benyttede renseteknologi.
Det samlede budget forventes at være på 7 til 9 mio. kr. Heraf udgør egenfinansiering ca. 53 pct., og Middelfart Kommunes andel er ca. 100.000.-.
Projektet starter op efter sommerferien og de første prototyper forventes at kunne opleves i bybilledet fra 2015 eller 2016.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.