DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Midtjysk vaskeri-udbud sparer 65 mio. kr. over otte år

Regionens eget kontrolbud vinder en del af opgaven
1. FEB 2018 12.43

MIDTJYLLAND: Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede sidste år at sende opgaver vedr. vaskeri i udbud. Første del-udbud er nu gennemført og viser, at der kan spares 65 mio. kr. fordelt over otte år, oplyser regionen.

Fra 1. august 2018 bliver det De Forenede Dampvaskerier og midtVask, der skal vaske uniformer, patienttøj og dyner på hospitalerne og i psykiatrien i den vestlige og den midterste del af regionen.  

Regionsrådet har netop godkendt, at De Forenede Dampvaskerier vinder opgaven for Hospitalsenhed Vest og Regionspsykiatrien i Vest. Samtidig vinder midtVask opgaven for Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive, Regionspsykiatrien i Midt samt Regionshuset Viborg.   

Begge kontrakter løber over seks år med mulighed for forlængelse i yderligere to år.  

MidtVask er såkaldt kontrolbyder. Det vil sige Region Midtjyllands eget bud på opgaven, hvor alle omkostninger til fx løn, varme, husleje er indeholdt.

Tre vaskerier gav tilbud på opgaven. Udover de to, der fik del i opgaverne, var det Jysk Linnedservice A/S.