
Opgaven om driften af SINE-netværket (Sikkerhedsnet) fra 2025 og otte år frem med mulighed for forlængelse i yderligere fem år er sendt i udbud. Det oplyser Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation, der står for udbuddet, i en pressemeddelelse.
Ifølge Beredskabsinfo.dk er kontrakten om driften af netværket en af de største nogensinde på beredskabsområdet med en værdi på mellem 1,8 og 2,7 mia. kr. Siden 2007 er SINE-netværket blevet drevet af det Motorola-ejede selskab Dansk Beredskabskommunikation.
SINE er Danmarks radionet til beredskabskommunikation og anvendes af politi, redningsberedskab, sundhedsberedskab, dele af forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Radionettet anvendes desuden af private aktører, der løser samfundsmæssige opgaver for beredskabsmyndighederne.
Skulle have været i 2017
Det har været en langvarig process med at få sat kan i udbuddet af netværk, og der er også tale om en genudbud af opgaven, da tidligere udbud er blevet annulleret. Oprindeligt skulle SINE-netværket have været i udbud i 2017.
Men denne gang skulle den altså være god nok. Genudbuddet omfatter, at staten udbyder én samlet ydelse, som indeholder både adgang til net, drift og vedligehold i en given periode, til en privat leverandør, som det er tilfældet i den nuværende kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation.
Med annonceringen af udbuddet starter en prækvalifikationsproces, der efterfølges af forhandlingsrunder med evalueringer og endelig godkendelse af en kontrakt. Når udbudsprocessen er afsluttet, skal den vindende tilbudsgiver opgradere eller etablere beredskabsnettet, hvorefter systemet går i drift.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.