
Hercules Fundering, som er en del af NCC Infrastructure, er blevet udvalgt af By & Havn til at stå for en gennemgribende renovering af Langeliniekajen i København en opgave til 157 mio. kr. Det oplyser NCC i en pressemeddelelse.
Entreprisen omfatter alt lige fra fjernelse af den eksisterende betonbundsikring på cirka 650 meter af kajstrækningen, etablering af en ny spunsvæg med jordankre på en en km lang strækning, til opsætning af opgraderede pullerter på 64 nye støbte pullertfundamenter samt fremrykning af eksisterende fendere.
Dertil skal der etableres nyt kajudstyr som redningsstiger og redningsliner, ligesom spildevandshåndteringssystemet for krydstogtskibene skal færdiggøres.
- Vi ser frem til at skulle udføre opgaven for By & Havn. Det er jo ikke et hvilket som helst sted, vi skal arbejde, men i Hercules Fundering har vi de seneste år gennemført en lang række havneprojekter og kajrenoveringer i hele Danmark. Vi har derfor et stærkt team til at udføre opgaven på Langelinie, siger Jesper Schack Fønss Bach, områdedirektør i Hercules Fundering, NCC Infrastructure.
Arbejdet løber fra efteråret 2022 og frem til december 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.