Forsvarsminister Trine Bramsen (S) advarer nu om, at fremmede magter vil udnytte coronakrisen til at skade Danmark. Det skriver Jyllands-Posten.
Advarslen kommer i samspil med efterretningstjenesterne i Norge og Sverige. Mere konkret går den på, at fremmede magter og ekstremister vil udnytte krisen til at sprede skadelige påvirkningskampagner. Men også indsamle efterretninger om beredskab og infrastruktur i Danmark og andre vestlige lande.
Ifølge Trine Bramsen øger pandemien 'Danmarks sårbarhed'. Og der er allerede set eksempler på negative påvirkningskampagner vendt mod Danmark.
Derfor er beredskabet blevet forhøjet. Både i Danmark og på danske repræsentationer rundt omkring i verden, siger hun.
- Der er grund til stor bekymring. Der er ingen tvivl om, at fremmede magter vil udnytte krisen. Der er blandt andet risiko for udbredelse af myter, der kan skade Danmarks anseelse og få negativ indflydelse på både handel, turisme og påvirke trusselsbilledet i Danmark, siger hun til avisen.
Trine Bramsen tilføjer, at vi også kan risikere at se eksempler på cyberangreb, at ekstremister nemmere kan rekruttere kriseramte personer, og at fremmede magter vil forsøge at opkøbe danske infrastrukturvirksomheder, som mangler penge på grund af krisen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.