Sundhedsministeriet oplyser mandag aften til DR, at søndagens melding om, at personer, der har fået to forskellige vacciner, skal have et tredje stik, var en fejl. Det kan stadig ende sådan. Men den beslutning er ikke truffet, oplyser ministeriet til DR.
Søndag skrev DR, at omkring 150.000 borgere, der har fået to forskellige vacciner, vil få tilbudt et tredje stik, når vaccinationsplanen i Danmark er gennemført. Mandag skriver DR dog, at Sundhedsministeriet nu siger, at den "sundhedsfaglige vurdering er endnu ikke færdig. Det skal den være, før man ved, om man kan give et tredje stik".
Det er primært frontpersonale, som har fået deres første stik coronavaccine med AstraZeneca og det andet stik med enten Pfizer/BioNTech eller Moderna. Flere lande kræver, at man har fået to stik med den samme vaccine, før man betragtes som færdigvaccineret. Det kan være afgørende for, om man skal i karantæne efter indrejse, og hvordan man i øvrigt kan færdes i landet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.