dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Mistanke om dårlige arbejdskår i Hillerød

Kommunen undersøger nu en anklage fra 3F, der mener, at arbejdet med to nye kunstgræsplæner er underbetalt
KORT NYT
22. NOV 2012 13.02

HILLERØD: 65 kr. i timen og en arbejdsuge på 55 timer. Det er ifølge 3F Frederiksborg vilkårene for arbejderne ved byggeriet af de to nye kunstgræsbaner i Hillerød. Derfor har fagforbundet indkaldt hovedentreprenøren bag byggeriet til møde, og forbundet kræver også, at arbejdet bliver indstillet.

- Vi har tirsdag haft vores ejendomsafdeling og juridiske afdeling ude og kigge på byggeriet, og vi har bedt hovedentreprenøren UNISPORT om dokumentation for, at overenskomsten bliver holdt, siger kommunaldirektør Erik Nygreen til Hillerød Posten.

Det er underentreprenøren Metatron EHF, der er under anklage fra 3F. Men 'uanset om det er Hillerød Stadion, der står som bestiller, er det kommunale penge, og dermed i strid med byrådets beslutning at arbejdet udføres som konkurrenceforvridende dumping,' skriver 3F Frederiksborgs formand Tue Tortzen, der også sidder i byrådet i Hillerød for Fælleslisten.

Kommunaldirektør Erik Nygreen oplyser, at parterne i sagen, UNISPORT og 3F Frederiksborg afholder et såkaldt 48-timersmøde i næste uge.

lcl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/mistanke-om-daarlige-arbejdskaar-i-hilleroed

GDPR