HORSENS: 86.000 indbyggere i Horsens skal være forsøgskaniner i kommunens vision om at skabe et kontantløst samfund. Både politikere og forretninger vil gå efter at erstatte kontanter med mobilbetalinger. Foreløbig har 50 butikker og 44 kommunale steder - blandt andet biblioteker og svømmehaller - gjort det muligt at betale med Danske Banks betalingsløsning MobilePay. Det skriver Finans.
Ambitionen er, at byens borgere skal kunne betale mobilt i samtlige butikker og offentlige steder inden sommer, og på lidt længere sigt skal kontanterne helt væk.
- Det er jo den vej, det går. Kontanterne ryger ud på et tidspunkt, og vi vil gerne være på forkant med den udvikling, siger Pernille Perigaard, der er chef i cityforeningen City Horsens, til FInans. Hun forventer, at mobile betalingsløsninger vil kunne fremme salget og gøre butikkerne mere effektive. Samtidig vil de gøre det mere sikkert at være butiksdrivende i Danmark.
Det er byens politikere med borgmester Peter Sørensen (S) i spidsen, der har taget initiativ til projekt afskaf kontanterne.
- På sigt vil vi gerne afskaffe kontanter. Håndtering af kontanter er tidskrævende og rummer en sikkerhedsrisiko. Når det er sagt, skal der selvfølgelig stadig være plads til at borgere, som foretrækker sedler og mønter, kan betale på den facon, siger borgmester Peter Sørensen (S) til Finans.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.