MORSØ: En aftale mellem Morsø Kommune og Thy-Mors Energi skal sikre fuld udbygning af fibernettet på Mors inden årets udgang.
Ifølge Thy-Mors Energi får morsingboerne således adgang til '1 Gigabit internet' eller hvad selskabet karakteriserer som 'en digital infrastruktur i verdensklasse'. Det glæder Morsøs borgmester, Hans Ejner Bertelsen (V):
– Med et lynhurtigt internet kan vi gøre Mors endnu mere attraktiv – både i forhold til at fremme bosætning og fremme det lokale erhvervsliv. En stabil og lynhurtig internetforbindelse giver øens unge rig mulighed for at læse via fjernstudier, og de behøver derfor ikke nødvendigvis at fraflytte Mors for at gennemføre en videregående uddannelse, hvis studiet tilbyder fjernundervisning. Samtidig bliver det endnu mere attraktivt at drive virksomhed på Mors, fordi vi i modsætning til andre kommuner kan tilbyde en Gigabitinternetforbindelse. Det er et stærkt kort at have på hånden, siger han.
– Ønsket fra Morsø kommune om fibernet til de kommunale institutioner har skabt gode forudsætninger for fiber-udrulningen på Mors. Thy-Mors Energi kan etablere fibernet i kraft af fællesskabet med selskabets ca. 44.000 lokale andelshavere. Og som forbrugerejet selskab ser vi det som vores ansvar, at samtlige af vores andelshavere i Thy og på Mors får tilbudt en digital infrastruktur i verdensklasse, siger Robert Hove, bestyrelsesformand i Thy-Mors Energi.
Læsø Kommune er i forvejen fuldt udbygget med fibernet, mens Hjørring er langt fremme ad samme vej.
MG
Fakta
- Thy-Mors Energi investerer ca. 60 mio. kr. årligt i udrulningen af fibernet.
- Inden udgangen af 2020 kan alle Thy-Mors Energis andelshavere i Thy og på Mors få gratis tilslutning til fibernettet.
- Thy-Mors Energis samlede investering i fibernettet vil ultimo 2020 udgøre 625-650 mio. kr.
- Gigabit er en virksomhed dannet 2013 hjemmehørende i Glostrup. Selskabet specialiserer sig i lynhurtig fiber teknologi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.