
Snart kommer der flere af de støjsvage elbusser på vejene, når Movia sammen med seks kommuner og Region Hovedstaden skifter gamle busser ud med 83 nye mere miljøvenlige elbusser. Det oplyser Movia i en meddelelse.
- Den grønne omstilling udruller ikke sig selv. Det kræver en velkoordineret indsats fra flere parter, og de fælles mål, som kommunerne og regionerne har sat sammen med Movia, er med til at sætte retning for udviklingen. Med yderligere 83 elbusser tager vi igen et stort skridt fremad i den grønne omstilling. Vi kan roligt sige, at det går den rigtige vej, siger Movias administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen.
Konkret bliver de nye busser sendt på vejene d. 15 oktober. Her skal de dække ruter for Dragør, Frederiksberg, Gladsaxe, København, Lyngby-Taarbæk og Tårnby kommuner samt i Region Hovedstaden.
17 af de i alt 83 nye elbusser bliver omstillet til el på operatøren Keolis' initiativ.
- Keolis har vi mange gode erfaringer med nye elektriske busser, og chaufførerne ser meget frem til at komme ud på vejene med dem. Vi glæder os alle sammen, også til at kunne dele dette med kunderne på linjen, siger administrerende direktør for Keolis, Peter Lanng Nielsen.
De 83 nye elbusser giver en samlet årlig CO2-besparelse på 4.800 tons. Omstilling af busdriften i Movia startede i 2019. Med idriftsættelsen af 83 nye elbusser vil Movia være oppe på 422 elbusser. Det svarer til 32 pct. af Movias busser.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.