KØBENHAVN: På Enghave Brygge i Københavns Sydhavn, mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd, bliver fundamentet til det moderne metrobetjente bolig- og erhvervsområde lagt i de kommende 18 måneder.
Her begynder Munck Havne & Anlæg A/S at etablere infrastruktur og byggemodne den sydlige del af Enghave Brygge, som er det sidste område på Enghave Brygge langs havneløbet, der endnu ikke er udviklet. Det oplyser By & Havn, der hovedsageligt er ejet af Københavns Kommune, i en meddelelse.
Det kommende område, som får en metrostation og en daginstitution, kommer til at skabe en naturlig sammenhæng til de allerede færdigudviklede områder, men fuldender også udviklingen af Enghave Brygge. Projektet er blevet udviklet i tæt samarbejde med Metroselskabet og Hofor, og når Enghave Brygge Syd står færdigt, vil det huse op mod 2.200 beboere i cirka 1.000 boliger, hvoraf de 29 pct af boligerne vil være almene.
Munck Havne & Anlæg A/S skal stå i spidsen for anlægsarbejdet, der indebærer etablering af infrastruktur - herunder kanal- og indfatningsvægge, broer, veje, promenader og stræder. Dertil etableres de generelle forsyninger også til hele området.
- Det er er utrolig spændende, at vi nu kan begynde at klargøre den sidste del af Enghave Brygge. Det har vi set frem mod. Udviklingen kommer på fornem vis til at binde området sammen. Og derfor er vi også meget tilfredse med, at vi nu har fået Munck Havne & Anlæg A/S med om bord, som med deres erfaring og ekspertise kan sikre en kontinuerlig og sikker fremdrift i det store anlægsarbejde, siger Anne Skovbro, som er adm. direktør i By & Havn.
Efter planen vil området stå færdig i midten af 2024, således at en kommende investor efterfølgende kan færdigudvikle området. Erhverv, bolig samt almene boliger forventes solgt samlet inkl. rest. byggemodning.
- Vi er glade for, at By & Havn har valgt os til anlægsarbejdet på Enghave Brygge, så vi kan bidrage til færdigudviklingen af området. Det er et teknisk kompliceret projekt, der rummer mange discipliner, som bl.a. tæller fundering fra både flåde og land, omlægning af fjernvarmeforsyning, landindvending og kanaludgravninger i forbindelse med anlæg af de tre nye øer og broer, siger Benny Ebbe Jørgensen, adm. direktør i Munck Havne & Anlæg.
Enghave Brygge bliver en kanalby med 9 øer og to halvøer, med Enghave Kanal som hovedåre gennem bydelen og mindre sidekanaler. Masterplanen for området er udviklet af Juul Frost Arkitekter.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.