
EU har netop vedtaget nye udbudsdirektiver, og moderniseringen betyder blandt andet, at indkøber kan købe grønt, se på totalomkostningerne og tage særligt hensyn til små og mellemstore virksomheder. Reglerne giver derudover konkret mulighed for at justere i eksisterende konktrakter, bedre mulighed for dialog mellem ordregiver og leverandør, og brugen af elektronisk udbud fremmes. Myndighederne får også mulighed for at stille krav om miljømærker i deres udbud.
På den baggrund nedsætter den danske regering i dag et bredt sammensat udvalg, der skal udarbejde et forslag til en dansk udbudslov. Det vil være første gang, at EU's udbudsdirektiver implementeres i Danmark via en lov.
- Det er afgørende, at offentlige udbud foregår effektivt og uden unødvendige omkostninger, når det offentlige køber ind for 290 mia. kroner årligt hos private leverandører svarende til en sjettedel af Danmarks BNP. Derudover er det glædeligt, at reglerne nu moderniseres, så det bliver lettere at købe grønt og tage sociale hensyn i forbindelse med offentlige indkøb, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).
Der er tale om en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet, rådet og Europa-Kommissionen. EU's udbudsdirektiv forventes formelt vedtaget i efteråret 2013 og skal være implementeret i Danmark senest to år derefter.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.