
NÆSTVED: Center for Ældre i Næstved Kommune har haft ydelserne på fritvalgsområdet i udbud, og firmaerne Næstved Care og Naesborg har vundet udbuddet, lyder det fra kommunen.
Med den nye aftale er antallet af leverandører i fritvalgsordningen reduceret fra 15 til to. Naesborg og Næstved Care har vundet udbuddet i forhold til pris og kvalitet, og med kun to leverandører forventes der at blive skabt en god sammenhæng og kvalitet i forhold ydelserne - bl.a. praktisk bistand, personlig pleje, sygepleje og træning.
Bag Næstved Care står Plejehjælpen ApS og SundVikar ApS. Plejehjælpen ApS har hjemsted i Slagelse, har stor erfaring som leverandør i fritvalgsordningen og leverer personlig pleje og praktisk bistand i Slagelse, Holbæk, Ringsted og Sorø Kommuner. SundVikar er en af Danmarks førende udbydere af sundhedsfaglige vikarydelser.
Naesborg er et af de 15 firmaer, der indtil nu har været leverandører til den private hjemmepleje i Næstved, og her er de ligeledes glade for at få lov til at fortsætte med opgaven. Virksomheden, som har mere end 20 år på bagen, har gennem en årrække været leverandør i Københavns Kommune, ligesom flere sjællandske kommuner har købt ydelser fra Naesborg inden for handicapområdet.
Aftalen med de to firmaer forventes at træde i kraft med virkning fra den 1. marts 2015
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.