dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Næstved sender centralt areal i udbud

Næstved Kommune udbyder mere end 25.000 m2 ved Rådmandshaven til udvikling af hotel, boliger og bypark.  
14. MAJ 2025 10.29

En kommunal parkeringsplads i Næstved skal vige pladsen for nye boliger, hotel og grønne områder. Næstved Byråd har nu besluttet at sende det 25.023 m2 store areal ved Rådmandshaven i udbud. Det skriver Næstved Kommune.

Området, der i dag huser parkeringspladser for blandt andet kommunens administration, ligger tæt på både Susåen, Herlufsholmskoven og bymidten. Udbuddet sker som led i en større omdannelse, der skal tiltrække flere borgere og besøgende til byen. Byrådet har samtidig besluttet at arbejde videre med etablering af erstatningsparkering tæt på området.

- Jeg ser frem til den kommende udbudsproces. Vi er inde og røre ved et af de centrale områder i Næstved by, hvor naturen er tæt på. Det stiller store krav til kvaliteten af de kommende boliger og hotel, der skal lokaliseres på den nuværende parkeringsplads. Jeg er glad for, at byrådet bakker op om processen og arbejdet med at etablere erstatningsparkering, siger Carsten Rasmussen (S), der er borgmester i Næstved.

Kommunen har tidligere gennemført en markedsdialog med tre konsortier. Udviklingsselskabet Rådmandshaven, ejet af Hartmann-koncernen, blev vurderet som det bedst egnede til at udvikle området. Selskabet har forkøbsret til grunden og har fremlagt et projekt, der omfatter hotel med 120 værelser fordelt på op til 12 etager, 140 boliger i op til seks etager og en bypark, der forbinder området med den eksisterende by og natur.

Udbuddet offentliggøres den 13. maj, og der er frist for bud den 8. juli. Afgørelse ventes inden 1. oktober, hvorefter planlægningsprocessen kan begynde.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.