NÆSTVED: Et team på seks medarbejdere i Næstved Kommune har siden oktober arbejdet på at affotografere samtlige 83.495 affaldsbeholdere i kommunen. Det skyldes, at kommunen har haft en formodning om, at en stor del af skraldespandene er blevet beskadiget af den nuværende renovatør Remondis. Og med fotoopgaven 92 pct. gennemført har den formodning vist sig rigtig, da over 16.000 beholdere indtil videre har vist sig at være beskadiget, skriver SN.dk.
Det er anden gang, Næstved Kommune vil føre en sag om beskadigede skraldespande mod Remondis. I 2022 vandt kommunen en voldgiftssag omhandlende beskadigelse af 17.000 beholdere. Det medførte en erstatning på syv mio. kr. Hver skraldebeholder koster cirka 600 kr. stykket.
Affotograferingen sker nu for at have dokumentationen på plads, inden kommunen 1. januar skifter renovatør, hvor Verdis Danmark overtager opgaven med affaldsafhentningen i kommunen i de næste otte år. I forbindelse med overtagelsen af opgaven er kommunen og Verdis blevet enige om et månedligt driftseftersyn af skraldebilerne for at undgå lignende skader.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.