Når foråret kommer, er det også højsæson for reperation af veje rundt omkring i Danmark. Det er også tilfældet i år, og det har de allerede mærket hos NCC, der allerede har landet ordrer for ca. 60 mio. kr. med en række kommuner, oplyser selskabet i en meddelelse.
- Selvom det er tidligt på sæsonen, ser vi allerede nu et højt aktivitetsniveau i Danmark. Vi har en stribe projekter i hus for både offentlige og private kunder, og vores fabrikker og asfalthold er kommet godt fra start mange steder i landet, siger Lars Vester, chef for NCC’s danske asfaltaktiviteter, der hører under NCC Industry A/S.
NCC Asfalt har blandt andet en række nye kommunale kontrakter i hus, senest for Skanderborg Kommune, Odense Kommune, Assens Kommune, Ringkøbing Skjern Kommune, Nordfyn Kommune og en rammeaftale for Esbjerg Kommune.
Dertil skal NCC også hjælpe Vejdirektoratet med at udskifte de gamle, udtjente belægninger med nye, lyddæmpende og CO2-reducerende slidlag på flere hovedlandeveje og motorvejsstrækninger, blandt andet ved Fløng, Farum, Langeskov, Vonsild, Give, Korinth, Vittrup og Hundelev. Ligesom NCC’s asfalthold begynder første etape af en større opgave for Sund & Bæly på Storebæltsforbindelsens 6,6 kilometer lange Vestbro.
- Vi har haft en fin start på sæsonen, og her i maj fortsætter de gode takter, siger Lars Vester.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.