
HJØRRING: Hjørring Kommune har valgt NCC til at stå for et nyt stor plejecenter i Sinddal. Byggeriet består af en centerdel med træningsfaciliteter, aktivitetscenter, sygeplejeklinik, café/dagtilbud og administration samt en boligdel med 96 plejeboliger med tilhørende fælleslokaler. I alt bliver centeret på ca. 10.000 kvm, oplyser NCC i en meddelelse.
- Vi står overfor at skulle bygge kommunens største ældrecenter. Derfor har det været særligt vigtigt for os i bygherreudvalget at have fokus på at udforme det nye Vendelbocenter, så det både udstråler hjemlighed og tryghed for de mange beboere og brugere, og så det også bliver en god arbejdsplads for de mange forskellige faggrupper, der får deres daglige gang der. Med NCC som entreprenører er jeg sikker på, at vi er i trygge hænder i forhold til opførelsen, siger Claus Mørkbak Højrup (V), der både er formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune og formand for bygherreudvalget.
NCC har i sit tilbud lagt vægt på en proces med tidlig involvering, hvor de kan bringe bredden i virksomhedens kompetencer i spil for at bidrage til projektet. NCC udfører egenproduktion inden for betonarbejde, elementmontage samt murer- og tømrerarbejder. Øvrige entrepriser udføres af underentreprenører med stor vægt på, at firmaer fra lokalområdet får mulighed for at deltage. Udover NCC er også Skaarup Landskab og Niras samarbejdspartnere på projektet, der er har budget på 170 mio. kr.
- Vi er glade for opgaven, og det er vores ambition, at Nyt Vendelbocenter i Sindal skal opføres i et positivt samarbejde mellem NCC’s hovedentreprenørteam, Hjørring kommune og Hjørring Kommunes totalrådgiverteam med CUBO Arkitekter i front. Vi stiller med et stærkt hold af kompetente og ressourcestærke medarbejdere til opgaven,” siger Jakob Søe Lundgaard, er er områdedirektør i NCC.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.