Endnu en gang kan virksomheden Netcompany se sit bud på en statslig opgave blive valgt som det bedste i et offentligt udbud.
Således er det lykkedes virksomheden at vinde opgaven om at stå for driften, vedligeholdelsen, support og videreudvikling af Digital Tinglysning. Netcompanys bud er således blevet valgt blandt to tilbud på opgaven til knap 130 mio. kr.
Den digitale tinglysning er et register, der indeholder oplysninger om rettigheder over al fast ejendom i Danmark, gæld i motorkøretøjer og i boligandele, virksomhedspant mm.
Tinglysningsretten er ansvarlig for registeret. Registeret fylder pt. ca. 10 TB og vokser med ca. 0,5 TB årligt. Systemet håndterer ca. 2,5 mio. anmeldelser årligt samt ca. 650 000 daglige forespørgsler.
Mange statslige opgaver
Med valget af Netcompany som ny administrator af Digital Tinglysning, siger Tinglysningsretten også farvel til et samarbejde med DXC, der har stået for opgaven de seneste ti år.
Med overtagelsen af opgaven bygger Netcompany yderligere på sin portefølje af arbejdsopgaver for staten. Senest vandt it-virksomheden opgaven op oprettelsen af coronapasset og om den fortsatte drift af smittestop-appen.
Ifølge mediet Digitech sidder Netcompany på en række af de mest vitale it-projekter i staten til en værdi på mere end 600 mio. kr..
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.