Hillerødmotorvejen står foran en udvidelse af den 13 km lange delstrækning mellem afkørsel Lillerød Syd og Isterødvejen med henblik på at øge fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Niras har med Atkins Danmark som underrådgiver vundet opgaven om projekteringen af udvidelsen, oplyser rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse.
- Vi er meget glade for denne opgave, for det betyder, at vi i stigende grad får motorvejsprojekter i Niras’ portefølje. Vi har arbejdet med motorveje i Norge, og vi har rigtig meget erfaring med vejprojekter i Danmark, men netop motorveje er et område, vi gerne vil styrke. Derfor betyder denne opgave meget for os, siger Carsten Heine Lund, der er Direktør for Infrastruktur i Niras.
Hele motorvejsprojektet vurderes til at have en værdi på knap en mia. kr. Niras og Atkins projekteringsopgave beløber sig ifølge Licitationen til 42 mio. kr.
Ud over Hillerødmotorvejes forlængelse har Niras inden for de seneste måneder vundet en række andre spændende projekter for Vejdirektoratet, herunder forundersøgelse af delvis nedrivning af Bispeengbuen i København, VVM og skitseprojekt for rute 26 Aarhus – Viborg samt Knudepunkt ved tilslutningsanlæg 26 Aalborg Øst.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.