Meget har ændret sig siden organisationer fra Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark etablerede Nordisk Lægemiddelforum i 2015. Der har bl.a. været en pandemi, og udgifterne til lægemidler i de nordiske sundhedsbudgetter fortsætter med at stige – både på grund af demografi, men også på grund af nye og dyre lægemidler.
Så der er grunde nok til, at Nordisk Lægemiddelforum, som Amgros er medlem af, nu lancerer en ny fælles strategi, som skal sætte retningen for samarbejdet de næste år, oplyser Amgros i en meddelelse
- Nu har vi brugt de sidste syv år på at dele viden, afdække muligheder og arbejde sammen på at finde fælles løsninger på de udfordringer, vi alle har stået over for. Det er vi lykkedes ganske godt med. Men hvis vi også skal lykkes med at følge med tiden og udviklingen, er vi nødt til at rykke endnu tættere sammen, siger Flemming Sonne, Chair for Nordisk Lægemiddelforum og administrerende direktør i Amgros i Danmark.
Den nye fællesnordiske strategi fokuserer på tre områder. Innovativt indkøbssamarbejde. Sikker forsyning. Og en stærk nordisk stemme.
Fælles guidelines og grøn dagsorden
Ved at fokusere på innovative indkøbssamarbejder håber organisationerne i Nordisk Lægemiddelforum, at man kan være med til at sikre, at patienterne fortsat har adgang til både de nye og de ældre lægemidler.
Samtidig vil man arbejde for, at indkøbene sker på en fortsat mere miljøvenlig måde. Derfor har Nordisk Lægemiddelforum inden for fokusområdet Innovative indkøbssamarbejde valgt at samarbejde om tre områder: Ny og ofte lovende medicin. Fælles nordiske udbud. Og Horizon Scanning.
- Som nationale indkøbere af hospitalsmedicin oplever vi alle stigende pres på vores budgetter på grund af stigende udgifter til ny, ofte lovende medicin. Her har vi allerede erfaring med fælles nordiske prisforhandlinger på ny medicin. Det kan på sigt være med til at sikre patienterne bedre adgang til behandling. De erfaringer vil vi lære af og arbejde videre med ved blandt andet at udvikle fælles guidelines for fælles forhandlinger, siger Tommy Juhl Nielsen, direktør, Pharma Division at Sykehusinnkjøp HF in Norge.
De nordiske lande har allerede gode erfaringer med at lave fælles udbud på tværs af grænserne. Senest har landene publiceret et fælles udbud, hvor også miljø indgik som et kriterium. For dette modtog vi i 2022 en europæisk pris for Innovation & Procurement Excellence.
Med den nye fælles strategi har landene også en klar ambition om at bidrage til den grønne omstilling.
- Den tid er forbi, hvor forsyning kun handlede om pris og kvalitet – og om at kunne levere varerne. Det handler i høj grad også om bæredygtighed og miljø. Derfor har vi i landene nu besluttet, at vi vil sætte vores aftryk på denne grønne dagsorden, siger Rannveig Alma Einarsdóttir, Clinical pharmacist og Project Manager, Medicines Committee of Landspítala Island.
Den nye fælles nordiske strategi for lægemidler kan læses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.