
NORDJYLLAND: Fire entreprenører bød ind på udbuddet om at blive OPP-leverandør af etape 2 af byggeriet af et nyt psykiatrihospital i Hospitalsbyen i Aalborg Øst. Nu har regionsrådet så udvalgt det bedste tilbud. Valget er faldet på A. Enggaard, som dermed som OPP-leverandør skal stå for både projektering og etablering samt udvendig drift og vedligeholdelse i 25 år af det 16.000 kvm store byggeri, oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.
- Med dette byggeri tager vi et stort skridt mod en moderne og fremtidssikret psykiatri. Vi er meget tilfredse med løsningerne i projektet, der vil give gode forhold for såvel patienter som personale, ligesom der er fremlagt fleksible muligheder ved behov for udvidelse. Derudover er det valgte projekt også bedst til prisen, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).
Etape 2, som vil stå færdigt medio 2025, kommer til at omfatte voksenpsykiatriske sengeafsnit, hele børne- og ungdomspsykiatrien med et helt nyt spiseforstyrrelsesafsnit. Der etableres også nye faciliteter for elektrochokbehandling, terapifunktion og multihal, forskningsområde og lokaler til ledelses- og administrative funktioner i Psykiatrien. Desuden bygges en separat hospitalsskole, som er målrettet børn fra både somatikken og psykiatrien.
I gang med lignende projekt i Odense.
A. Enggaard A/S har allerede erfaringer med psykiatribyggeri, da de er i gang med projekteringen og byggeriet af Nyt Psykiatrihospital Odense, som også er et OPP-byggeri.
A. Enggaard A/S har på projektet AART Architects A/S og NIRAS A/S som underrådgivere og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S som finansiel investor. Kontrakten ventes underskrevet primo juli efter udløb af stand-still perioden.
Med det nye psykiatrihospital kan psykiatrien i Nordjylland samle alle sengeafsnit i Aalborg på samme matrikel, når byggeriet af etape 2 er klar til brug. Etape 1 står allerede færdig og klar til indflytning medio 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.