NORDJYLLAND: I ni nordjyske kommuner kan nogle af de ældre se frem til at få deres daglige medicin doseret af en robot. De får installeret en såkaldt pillerobot i hjemmet, som skal hjælpe dem med at tage den rette dosis rettidigt, oplyser regionen.
Kommunerne har udvilket en totalløsning, som de kalder TIM - Totalløsning til Intelligent Medicinhåndtering. Efter et længere testforløb internt, er den nu klar til at testes blandt et antal ældre borgere i Aalborg, Vesthimmerland og Hjørring kommuner. Robotterne skal både spare kommunerne penge og forbedre sikkerhed og livskvalitet blandt de ældre.
- I en tid, hvor der bliver flere ældre med stigende plejebehov ude i vores kommuner, så er det vigtigt for os at finde nye måder at gøre tingene på. Vi er nødt til at finde områder, hvor vi kan frigøre tid. Og håndtering af medicin er et af de områder, hvor vi kan gøre det både billigere og bedre for vores borgere ved hjælp af en intelligent totalløsning som TIM, forklarer Hjørring Kommunes formand for sundheds-, ældre- og handicapudvalget, Per Møller (K).
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.