NORDJYLLAND: Siden 2017 har Aalborg, Hjørring og Vesthimmerland kommuner testet pillerobotten Medimismart, som sikrer dosering med hele 99,97 pct. nøjagtighed. Derfor udbredes den nu til alle regionens syv kommuner. Robotten er en intelligent løsning med navnet TIM, og den er udviklet til borgere i eget hjem, der får hjælp af hjemme- eller sygeplejen til dosering og indtagelse af medicin.
Borgerne får installeret en robot i hjemmet, som så får oplysninger fra det fælles medicinkort via borgerens elektroniske omsorgsjournal i kommunen. De oplysninger bruger den til at bestille medicin på apoteket, til at minde borgeren om at tage sin medicin og til at tjekke aktuel dosis, inden den hælder pillerne op i en kop. Hvis borgeren ikke tager pillerne, kontakter robotten en vagtcentral, som ringer for at minde borgeren om at tage medicinen og kontakter kommunen, hvis borgeren ikke besvarer tryghedsopkaldet.
- Medicinfejl er en af de helt store udfordringer i sundhedsvæsnet. Langt den største del af de fejl - de såkaldte utilsigtede hændelser, som indrapporteres til Styrelsen for Patientsikkerhed, handler om medicin. Medicin, som bliver givet forkert, eller medicin, som ikke bliver givet. Og præcis den type fejl kan vores løsning næsten helt undgå, forklarer Heidi Madsen, kontorchef i Hjørring Kommune og formand for projektets styregruppe.
Find den økonomiske analyse af robotten her.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.