dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Norlys vinder udbud: Skal opstille ladestandere ved AAU

Bygningsstyrelsen stod bag udbuddet, dero mfattede opstilling af 32 ladeudtag til Aalborg Universitet. Med sejren i udbuddet har Norlys vundet retten til at opstille mere end 2.000 nye ladepunkter i løbet af 2023.
2. JAN 2024 11.44

Inden udgangen af 2024 vil medarbejdere, studerende og gæster kunne lade deres elbil ved Aalborg Universitet. Norlys har nemlig vundet et udbud fra Bygningsstyrelsen, der betyder, at der kommer hele 32 ladeudtag til universitetet, oplyser energiselskabet i en meddelelse.

- Aalborg Universitet bidrager til udvikling af den grønne omstilling på rigtig mange områder. Med etablering af el-ladestandere på hovedcampus gør vi det lettere for vores ansatte, studerende og gæster at være en del af den grønne omstilling ved nemt at kunne få opladet el-bilen på campus i Aalborg Øst, udtaler campusdirektør på Aalborg Universitet, Mogens Juul Møller.

Udover de 32 ladeudtag på Aalborg Universitet indebærer udbuddet også, at Norlys skal opstille ladestandere ved en række andre offentlige bygninger i flere politikredse, to styrelser, Den Centrale Anklagemyndighed og Aarhus Universitets afdeling i Foulum i 2024. I alt løber det samlet op i 58 ladeudtag.

Det vundne udbud fra Bygningsstyrelsen sætter punktum for et år, hvor Norlys har vundet hele 69 forskellige offentlige udbud fordelt på 19 kommuner og Bygningsstyrelsen. Samlet set betyder det, at Norlys inden udgangen af 2024 opstiller hele 2.046 ladeudtag, som gør det lettere at være elbilist i Danmark.

- I Norlys arbejder vi for at skabe en reelt landsdækkende ladeinfrastruktur, og de vundne udbud betyder, at elbilister vil kunne finde ladestandere fra Norlys i så geografisk spredte kommuner som Tønder, Greve og Mariagerfjord. Dertil kommer alle de andre projekter, som fx vores samarbejdsaftaler med McDonalds, Burger King og Plantorama. Vi ser frem til et 2024 med masser af tryk på, og elbilister kan godt vænne sig til at holde ekstra øje med Norlys-logoet, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladeforretning.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/norlys-vinder-udbud-skal-opstille-ladestandere-ved-aau

GDPR