SJÆLLAND: En ny afdeling af Slagelse Sygehus får en ekstra etage i forhold til det oprindelige byggeprojekt, så der foruden fødeafdeling og sengeafsnit også kommer en hel etage med enestuer til gravide, fødende, børn og akutte medicinske patienter.
Den ekstra etage er kommet til inden for den økonomiske ramme, Regionsråd Sjælland havde bevilget. Den nye sygehusafdeling bygges som OPP-projekt. Det økonomiske omfang er godt 400 mio. kr., hvilket gør det til Danmarks største Offentlig-Private-Partnerskab inden for sygehusbyggeri. Byggeriet går i gang i foråret 2016 og forventes færdigt med udgangen af 2017.
Den nye afdeling vil samle alt det akutte ét sted på sygehuset og giver ifølge sygehusdirektør Vinni Breuning 'væsentligt bedre rammer for at drive et moderne akutsygehus'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.