
En lønstigning på seks kr. i timen pr. 1. marts 2023 og yderligere 5,75 i timen pr. 1. marts 2024. Det er de lønmæssige nedslag punkter, i den to år lange overenskomsten for ansatte på friplejehjem og i den private hjemmepleje, som FOA og Dansk Erhverv landede søndag.
Med aftalen vil en social- og sundhedsassistent i dagvagt opnå en samlet månedlig lønstigning på godt 3.600 kroner, når den fulde effekt af overenskomsten er indfaset oplyser FOA i en pressemeddelelse.
Overenskomsten dækker ansatte i den private del af pleje- og omsorgsbranchen. Det gælder fx social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, husassistenter og ufaglærte, der er ansat på friplejehjem eller i private udbydere af hjemmehjælp. Som noget nyt vil overenskomsten fremover også dække bosteder og friplejehjem.
Udover de umiddelbare lønstigninger sikrer aftalen også et nyt anciennitetstrin efter ti års ansættelse på godt 1.500 kr. for faglærte. Desuden får giver ufaglærte ret til at tage en erhvervsuddannelse med fuld sædvanlig løn efter to års ansættelse.
- Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at lande en rigtig god pakke for FOAs medlemmer. Det er en samlet pakke, der løfter lønnen for vores medlemmer, som sikrer uddannelsesret til ufaglærte, som sikrer, at flere bliver omfattet af en overenskomst, og har fokus på tillidsrepræsentantens vigtige rolle i den danske model, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Aftalen skal nu godkendes af FOAs Hovedbestyrelse. Hvis hovedbestyrelsen godkender den nye aftale, sendes den videre til ur-afstemning blandt FOAs medlemmer på det private område.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.