
Det bliver den 46-årige cand.jur. Christian Hesthaven, der skal afløse Christian Lützen som direktør i Nævnenes Hus. Det oplyser Erhvervsministeriet.
Christian Hesthaven har ledelseserfaring fra sin tidligere stilling som departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet samt sin nuværende stilling som kommunaldirektør i Rebild Kommune.
- Det glæder mig meget, at Christian Hesthaven har sagt ja til at tiltræde stillingen som direktør for Nævnenes Hus. Med hans mangeårige ledererfaring og kompetente, juridiske baggrund er jeg overbevist om, at han er den rette person til at videreføre styrelsens vigtige arbejde med at sikre de rigtige afgørelser til den rette tid forborgere, virksomheder og myndigheder, udtaler Morten Bødskov om ansættelsen.
Nævnenes Hus er en del af Erhvervsministeriet og har ansvaret for at betjene en række uafhængige klage- og ankenævn bl.a. Klagenævnet for udbud og Planklagenævnet.
- Jeg ser rigtig meget frem til at tiltræde stillingen som styrelsesdirektør i Nævnenes Hus og til at skulle arbejde for den bedst mulige betjening af det uafhængige danske klagesystem til glæde for borgere, virksomheder og myndigheder, siger Christian Hesthaven.
Den nye direktør tiltræder stillingen senest 1. juni 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.