
Personer der får demens eller alzheimers skal fremover kunne lave en fremtidsfuldmagt, som kan træde i kraft, når man på et tidspunkt ikke længere selv evner at tage stilling til personlige eller økonomiske forhold.
Selvom loven om fremtidsfuldmagter, som rent teknisk skal gøre fuldmagterne juridisk bindende, blev vedtaget tilbage i juni, er loven endnu ikke trådt i kraft fordi registeret, hvor fuldmagterne skal administreres, ikke er færdigt.
Særligt på demensområdet har både sundhedsfaglige og patientorganisationer længe efterlyst en ordning, der kan sikre syges rettigheder, når de ikke længere selv er ved sine fulde fem.
Ordningen betyder, at man sammen med sine nærmeste familiemedlemmer vil kunne nedfælde fremtidige ønsker for blandt andet værgemål, arv, ønsker til behandling og brug af velfærdsteknologiske løsninger, som fx overvågning.
MF fik svar
dknyt har siden februar forgæves forsøgt at få Justisministeriet til at svare på, hvornår loven forventedes at træde ikraft, men det har indtil nu ikke været muligt for ministeriet at svare på.
Ministeriet har i stedet henvist til, at 'arbejdet vedrørende den praktiske udmøntning af ordningen er i gang', og at 'ordningen vil blive sat i kraft, så snart disse ting er på plads'.
Et spørgsmål fra folketingsmedlem Trine Bramsen (S) til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har imidlertid fået ministeren til at oplyse, at 'ministeriet forventer, at loven kan træde i kraft den 1. september 2017'.
Hvem der reelt kommer til at administrere registeret eller hvordan ordningen rent praktisk bliver udmøntet, kan ministeret endnu ikke oplyse.
Se loven om fremtidsfuldmagter her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.