NORDDJURS: Norddjurs Kommune har ansat Mads Kempel Sørensen som ny it-chef. Han kommer fra en stilling som leder for en strategisk gruppe i TDC Hosting, hvor han har haft ansvaret for at implementere og udvikle platforme og sikre kunderne de services, som bliver efterspurgt på området.
Mads Kempel Sørensen har i sin tid hos TDC arbejdet på tværs af niveauer i organisationen og formået at sikre, at de valgte løsninger understøttede virksomhedens visioner, samtidig med at de sikrede en god oplevelse for brugerne. Også i Norddjurs Kommune er der fokus på at implementere løsninger, der understøtter visionerne i kommunens nye it- og digitaliseringsstrategi, samtidig med at løsningerne skal formidles til kommunens medarbejdere og brugere på tværs af afdelingerne.
Mads Kempel Sørensen er 33 år, uddannet it-teknolog og afslutter til efteråret en lederuddannelse på Ledelsesakademiet under Erhvervsakademi Aarhus. Han bor i Grenaa og begynder i jobbet den 1. august.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.