De offentlige indkøbere skal have bedre muligheder for at satse på innovative indkøb til sundhedsvæsenet. Indkøb af nye teknologier kræver ofte et anderledes og mere ressourcekrævende forarbejde, da de ofte er komplekse og risikobetonede. Derfor skal en ny pulje bidrage til at understøtte flere innovative indkøb i sundhedsvæsenet, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Puljen skal blandt andet give tilskud til kompetenceløft og intern og ekstern hjælp i forbindelse med indkøb af innovative teknologier, medicinsk udstyr og lægemidler i sundhedsvæsenet.
Pengene er et af 38 initiativer i strategien for life science, der blev lanceret i foråret, som skal styrke den danske life science-industri og skabe endnu bedre patientbehandling.
- Med coronakrisen er det blevet endnu tydeligere, hvor vigtigt det er med en life science-industri og et sundhedsvæsen i verdensklasse. Med strategien bygger vi videre på det stærke fundament og løfter den danske life science-industri til det næste niveau. Det handler bl.a. om at sikre bedre optag af innovative sundhedsløsninger til gavn for patienterne og skabe et stærkt hjemmemarked, hvor sundhedsvæsenet fungerer som udstillingsvindue for de nyeste og smarteste sundhedsløsninger, erhvervsminister, Simon Kollerup (S).
I puljen er der afsat ni mio. kr. i 2021, fire mio. kr. i 2022 og fem mio. kr. i 2023. Erhvervsstyrelsen kommer til at administrere puljen og behandle ansøgningerne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.