DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Ny særpulje på 210 mio. kr. til testvindmøller i 2018 og 2019

Testmøller, der opstilles uden for de to nationale testcentre i Høvsøre og i Østerild, undtages fra udbud
9. FEB 2018 5.50

Der stor efterspørgsel efter testpladser på de nationale testcentre for vindmøller, som i dag er booket helt op. Regeringen, S, SF, DF og R har derfor aftalt at udvide de nationale testcentre i Høvsøre og i Østerild med fire nye testpladser til at afprøve prototyper af nye vindmøller, oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Der er fortsat også behov for at opstille nye testvindmøller uden for de nationale testcentre. Regeringen og DF afsatte i september 2017 sammenlagt 150 mio. kr. til opstillingen af forsøgsmøller i 2018-2019 som led i aftalen om en ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019.

Efter dialog med branchen har regeringen og DF nu besluttet at prioritere ekstra midler til demonstration og test af vindmøller på land i 2018 og 2019. Derfor flyttes midler fra sol- og vindudbuddene i de to år til en særlig pulje til testmøller uden for de nationale testcentre, så de kan opnå støtte i 20 år.  

I alt bliver der flyttet ca. 210 mio. kr. til puljen, hvilket forventes at korrespondere med opstillingen af sammenlagt 35 MW testmøller. Midlerne i ordningen kan søges efter først-til-mølle-princippet med et loft for udbygningen i de enkelte år på 10 MW og 25 MW i henholdsvis 2018 og 2019.

Testmøller, der opstilles uden for de to nationale testcentre, undtages fra udbud. Der fastsættes et maksimum på 10 MW og 25 MW i hhv. 2018 og 2019 for den kapacitet, der kan undtages for udbud.

ka