dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
SKI har indgået en ny teleaftale, hvor Nuuday, Norlys og Telenor skal levere telefoni og data til det offentlige fra 2026. (Arkivfoto.)
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ny SKI-aftale med Nuuday, Norlys og Telenor giver stor offentlig besparelse på teleområdet

270 mio. kr. spares over fire år, når ny teleaftale træder i kraft fra 1. januar 2026
20. AUG 2025 14.25

En ny fællesoffentlig aftale skal fremover sikre lavere priser, bedre dækning og højere sikkerhed i det offentlige Danmarks tele- og dataløsninger. Fra 1. januar 2026 træder SKI-aftale 50.48 i kraft med tre leverandører. Det oplyser SKI.

Den nye aftale er fordelt på syv delaftaler og dækker telefoni, data og internetforbindelser til staten, 86 kommuner og 27 andre offentlige organisationer. Nuuday A/S bliver hovedleverandør af telefoni og data, mens Norlys Mobil A/S leverer internet til hjemmearbejdspladser. Telenor A/S fungerer som standby-leverandør og kan træde til, hvis hovedleverandøren ikke kan levere.

SKI forventer, at aftalen samlet set vil give en årlig besparelse på 67 mio. kr. – svarende til 270 mio. kr. over de fire år, aftalen løber.

- Vi har lyttet til både markedet og de offentlige organisationer. Derfor har vi justeret aftalen, så den i højere grad understøtter den teknologiske udvikling inden for teleområdet. Vi har skruet på abonnementsstrukturen og prisreguleringsmekanismerne, så de er mere markedskonforme, ligesom aftalen understøtter udfasningen af kobbernettet og overgang til nye teknologier – både i forhold til telefoni og data samt internetforbindelser, der nu også indeholder trådløse forbindelser. Det har bidraget til øget konkurrence, lavere priser og en mere fleksibel aftale, siger Katrine Pape Huldahl, der er udbuds- og ESG-direktør i SKI.

Et centralt element i aftalen er skærpede dækningskrav, som har været et vigtigt konkurrenceparameter. Offentlige organisationer har haft mulighed for at udpege lokationer, hvor leverandørerne skal sikre dækning. Antallet af delaftaler er desuden øget fra fem til syv for at øge konkurrencen.

Aftalen indeholder også grønne elementer som fragtgebyr ved små ordrer og adgang til prisvenlige covers og beskyttelsesglas, der skal forlænge levetiden på telefoner og dermed mindske klimabelastningen. Derudover er den opdateret med et sikkerhedsbilag, som understøtter kravene i NIS2-direktivet.

Aftalen er i standstill frem til 29. august 2025. Herefter underskrives kontrakterne, og implementeringen går i gang.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/ny-ski-aftale-med-nuuday-norlys-og-telenor-giver-stor-offentlig-besparelse-paa-teleomraadet

GDPR