
AALBORG: Det offentlige system bliver mere og mere digitaliseret, og det kræver personale med stærke it-færdigheder.
Aalborg Universitet lancerer nu som første sted i landet en uddannelse, der kombinerer it-teknologi og offentlig ledelse og organisation. Målet med bacheloruddannelsen 'Offentlig innovation og digitalisering' er at få uddannet flere til at kunne slå bro mellem digitaliseret velfærdsydelser og borgerbetjening, som både i dag og i fremtiden præger alt fra skoler, sundhedsvæsnet og den offentlige administration.
- Det er jo let nok at indføre ny teknologi. Det svære er at få den til at fungere i praksis og skabe værdi, siger lektor Keld Pedersen, som har stået for udviklingen af uddannelsen på AAU.
- Vi skal skabe nye løsninger på sygehusene, på plejehjemmene og alle mulige andre steder i det offentlige, som skaber reelle effektiviseringer og forbedringer. Det kan være telemedicin til kroniske patienter, trykfølsomme gulve i plejeboliger, som slår alarm hvis den ældre falder om osv. Men for at virke, skal teknologien hele tiden tænkes sammen med faglighed, organisation og brugernes oplevelse. Teknologi alene gør det ikke, siger Keld Pedersen.
Praktisk uddannelse
Den ny uddannelse er bl.a. designet ud fra analysearbejde af i 12 kommuner og bliver i høj grad baseret på praktiske opgaver, hvor de studerende kommer til at lave opgaver i samarbejde med offentlige forvaltninger og institutioner. Det skal forberede de studerende så godt som muligt på den virkelighed, de senere skal bruge deres kompetencer i.
Og det er der behov for, fortæller Eva Minke Andersen, it- og digitaliseringschef i Aabenraa Kommune og bestyrelsesmedlem i foreningen af kommunale it-chefer (KITA).
- Både regeringens digitaliseringsplan og de årlige økonomiaftaler mellem KL og staten lægger et konstant pres på kommunerne for at udnytte den nye teknologi. I min egen kommune kan jeg se, hvordan det kræver helt nye kompetencer i it-afdelingen. Samtidig ansætter de enkelte fagforvaltninger deres egne konsulenter for at udvikle og implementere nye løsninger.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.