NYBORG: Nyborg Kommune har onsdag givet sin it-chef en skriftlig advarsel på grund af sagen om brug af skjult kamera mod ansatte på 4Kløverskolen i Ørbæk. Optagelserne med skjult kamera skulle bruges til at afdække eventuelle huller i skolens it-sikkerhed, men i en mail til DR Fyn oplyser Nyborg Kommune, at it-chefens handlinger ikke stemmer overens med de værdier, som kommunen kendes for.
Ifølge Nyborg Kommune burde it-chefen have forstået, at han skulle have drøftet videooptagelser af kommunens ansatte med kommunens direktion. 'En mail cc. til chefen for it-sikkerhedsstyregruppen var ikke en tilstrækkelig kommunikation', konstaterer kommunen.
Samtidig kritiserer Nyborg Kommune it-chefens formuleringer og brug af smileys i mailkorrespondancen med sikkerhedsfirmaet Prueba Cybersecurity, som Nyborg Kommune havde hyret til at lave de omdiskuterede optagelser på skolen i Ørbæk.
Aktionen på 4Kløverskolen skete efter en nøje tilrettelagt plan, skriver Fyens Stiftstidende på baggrund af en aktindsigt. Heraf fremgår det også at kommunens it-chef selv efterspurgte brug af skjult kamera.
'Vi venter spændt på jeres besøg og udfaldet. Kan I ikke optræde med skjult kamera [smiley, red.]', skrev it-chefen således, og svaret var: 'Vi har altid kamera med (skjult), så I har dokumentation.'
mk
Læs mere om metoderne ved besøget på 4Kløverskolen hos Fyens Stiftstidende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.