HOVEDSTADEN: Med indvielsen af to nye skannere får flere patienter nu lynhurtige skanninger med lav stråledosis. Blandt andre børn med kræft, oplyser Region Hovedstaden.
Den ene nye skanner er en PET/MR-skanner, der er særligt velegnet til fx børn og hjerneundersøgelser, fordi MR ikke giver stråledosis. Den er doneret af Birthe Meyer fra The John and Birthe Meyer Foundation, der gennem årene har doneret over en mia. kr. til apparatur på danske hospitaler.
Den anden skanner er en Siemens Vision Quadra, hvilket er en særlig PET/CT-helkropsskanner, som kun er installeret tre andre steder i verden. Quadra’en er en sammensmeltning af fire skannere, som for første gang gør det muligt at skanne alle organer på en gang.
- Jeg er meget glad for, at vi har fået en stor opgradering på skannerområdet. Med denne nye teknologi kan Rigshospitalet tilbyde bestemte patienter at skanne hele kroppen på 1-2 min, hvor det normalt tager 15-30 min. Samtidig giver helkropsskanneren markant bedre billeder og reducerer den samlede stråledosis for patienterne til kun 10 pct. af, hvad man plejer at bruge. Jeg mener ikke, at det er for store ord at kalde det en super-skanner, siger Per Christiansen.
Skanneren kan bruges til undersøgelser af en række forskellige sygdomme, herunder gigtsygdom og betændelsestilstande. Men i første omgang er det hensigten, at den primært skal anvendes til undersøgelser af kræftsygdomme.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.