SJÆLLAND: Efter flere års tilløb og tovtrækkerier er Region Sjællands udbud af nye skinner til den nedslidte lokalbane Østbanen ved at nå i mål. Udbuddet af nye skinner er afsluttet, og den samlede pris, som Region Sjælland skal betale for skinnerenoveringen, løber op i 798 millioner kroner. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Det er noget mere end de 510 millioner kroner, man oprindelig havde forudset en skinnerenovering ville koste, inden inflationen tog fat i 2021. Det er dog samtidig mindre end de 1,1 milliarder kroner, som det første udbud af en skinnerenovering kostede.
Derfor vil regionsrådsformand Heino Knudsen (S) da også anbefale regionsrådet at stemme ja til resultatet af udbuddet.
– VI er alle sammen trætte af, at det her blev langt dyrere, end vi oprindeligt forventede. Men det er trods alt billigere end det sidste udbud. Og vi skal simpelthen have renoveret banen. Vi har op imod en million pendlere på Østbanen om året, så det er simpelthen en nødvendighed med nye skinner, siger Heino Knudsen til sn.dk.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.