En moderniseret udgave af Bygnings- og Boligregistret tages i drift i kommunerne tirsdag d. 6. juni.
For første gang i registrets 40-årige levetid er det en ny leverandør, der står bag, idet Netcompany vandt udbuddet for to år siden og dermed overtog registret fra KMD. Siden da har SKAT, KL, KOMBIT og en gruppe af dedikerede kommunale brugere samarbejdet med den nye leverandør om at modernisere løsningen, oplyser Kombit.
Ifølge Kombit vil flere arbejdsgange i kommunerne blive it-understøttet med det nye register, hvilket skal sikre en smidigere behandling af bygningsdata.
'Gennem et nyt brugervenligt design øges brugervenligheden, ligesom datakvaliteten øges via bedre sammenhæng mellem data i BBR og andre registre. Det nye BBR er desuden forberedt til udvidelser, der på sigt giver borgerne mulighed for selv at sende rettelser til egne boligdata direkte til BBR. Ydermere betyder moderniseringen, at registeret bliver mere omstillingsparat, hvorfor det fremadrettet vil blive lettere og hurtigere at tilpasse systemet og sikre relevante anvendere adgang til registerets data,' skriver it-fællesskabet i en pressemeddelelse.
Samtidig er adressedelen blevet udskilt og lagt over i et selvstændigt adresseregister, DAR, så BBR ikke længere er det officielle adresseregister.
BBR blev oprettet i 1977 og indeholder oplysninger om alle bygninger og boliger i Danmark. Oplysningerne i BBR anvendes både af de statslige, regionale og kommunale myndigheder samt af forsyningsselskaber og private virksomheder, især ejendomsmæglere.
Ansvaret for BBR blev i 2015 flyttet fra Boligministeriet til Skat. Kombit er ifølge en aftale mellem KL og Skat ansvarlig for udvikling, etablering og drift. BBR 2.0 er en del af pakken GD1 i det fællesoffentlige grunddataprogram.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.