dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Millioner af værnemidler står klar til at blive sendt ud til nødlidende EU-lande på det nyetablerede lager i Greve.
Region Hovedstaden

Nyt dansk nødlager skal sikre EU-lande mod mangel på værnemidler

Styrelsen for Forsyningssikkerhed har i samarbejde med Region Hovedstaden fået etableret et nødlager, der skal sikre EU-lande mod at stå i en situation som i starten af corona-krisen, hvor mange lande manglede værnemidler.
11. MAJ 2021 10.24

Millioner af kitler står pakket og klar, og i den kommende tid kommer yderligere millioner af andre værnemidler til et nyetablerede EU-nødlager i Greve. Alle værnemidlerne er essentielle i håndteringen af corona-pandemien eller andre fremtidige pandemier. 

Nødlageret er etableret hurtigt og er blandt de første af ti lagre i Europa, der står klar til at hjælpe lande hårdt ramt af COVID-19. Målet er at EU-lande ikke igen skal stå i en situation som i starten af corona-pandemien, hvor flere lande manglede værnemidler. 

- Helt fra starten af pandemien var det tydeligt at se, at alle europæiske lande manglede værnemidler. Et robust EU-lager med værnemidler i Danmark løfter derfor en vigtig opgave, så vi internt i Europa kan hjælpe hinanden, når vi rammes af en pandemi som COVID-19, siger Lisbet Zilmer-Johns, der er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed. 

Aldrig været vigtigere

Styrelsen for Forsyningssikkerhed har i samarbejde med Region Hovedstaden etableret nødlageret. Danmark har modtaget en EU-bevilling til at holde værtskab for EU-nødlageret for en syvårig periode frem til august 2027, således er lageret 100 pct. EU-finansieret.

- Indkøb og fordeling af værnemidler har aldrig været vigtigere for vores ansatte og borgerne. Forsyningssikkerhed er kodeord. Derfor er jeg både glad og stolt over det store arbejde, vi i Region Hovedstaden har lavet sammen med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, siger Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden. 

EU-nødlagrene omfatter forskellige værnemidler, hvor lageret i Danmark vil indeholde 6,3 mio. stk. beskyttelseskitler, 1,1 mio. stk. åndedrætsværn, 3,3 mio. stk. ansigtsvisirer, 28,9 mio. stk. mundbind og ca. 100 mio. stk. beskyttelseshandsker.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/nyt-dansk-noedlager-skal-sikre-eu-lande-mod-mangel-paa-vaernemidler

GDPR