ASSENS: Borgernes spildevand i Assens Kommune skal fremover samles på ét renseanlæg ved Assens by. Byrådet har derfor besluttet, at der skal opføres et nyt, højteknologisk renseanlæg, og at de otte nuværende renseanlæg på sigt nedlægges, oplyser kommunen.
Borgmester Søren Steen Andersen hilser et nyt renseanlæg velkommen:
- Flere af de nuværende renseanlæg er meget belastede. Det giver udfordringer i forhold til erhvervslivets ønsker om at udvide deres produktion samt vores muligheder for at etablere nye boligområder i kommunen. Vi er en erhvervsvenlig kommune, der hele tiden arbejder aktivt for at understøtte virksomhedernes behov og muligheder for at udvide deres produktion. Det imødekommer vi bl.a. ved at etablere det nye renseanlæg.
Han påpeger samtidig, at kommunens nuværende otte renseanlæg generelt er utidssvarende og nedslidte. Derfor ville det under alle omstændigheder være nødvendigt at bruge midler på at opdatere og renovere anlæggene.
- Det nye renseanlæg er med til at fremtidssikre, at vi som kommune kan håndtere vores spildevand som lovgivningen foreskriver, ligesom et eventuelt biogasanlæg vil understøtte mulighederne for at genanvende organisk husholdningsaffald.
Renseanlægget forventes at komme til at koste i omegnen af 200 mio. kr. og forventes at stå færdig i 2018-2019. Afhængig af om anlægget udbygges med et biogasanlæg, vil hele anlægget stå færdigt i 2022.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.