
De nye digitale signaler, der skal sikre flere tog til tiden, rulles nu for første gang ud i Østdanmark. Passagererne på strækningen mellem Roskilde og Køge vil i fremtiden kunne forvente flere tog til tiden, skriver Banedanmark. De digitale signaler erstatter et analogt system, som er gammelt og slidt og stammer fra efterkrigstiden.
- Når de gamle, fejlbehæftede signaler er skiftet ud med fremtidens signaler, får vi et meget mere solidt grundlag for driften af togene, som er en grøn og nem måde at transportere sig på, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Signalfejl er den hyppigste fejltype og udgør cirka 50 pct. af alle fejl. Når signalsystemet er udrullet i hele landet, vil op til 80 pct. af alle de forsinkelser, der i dag skyldes signalfejl, forsvinde.
Der er en verden til forskel på de gamle og nye signalanlæg, ifølge direktør for Signalsystemer i Banedanmark, Søren Boysen:
- Det kan sammenlignes med, at du udskifter en drejeskivetelefon med en ny smartphone. Du slipper for mange af de manuelle funktioner, og den avancerede computer giver dig helt nye muligheder og kan opdateres, når det er nødvendigt.
Forsinkelser i starten
Det kan ikke undgås, at udrulningen kommer til at påvirke togtrafikken og passagererne. For signalsystemet rulles ud, samtidig med at 196 mio. passagerer hvert år transporteres rundt på skinnerne i Danmark. Samtidig er der risiko for, at der opstår forsinkelser i starten, mens trafikledere, lokomotivførere og vedligeholdelsespersonale vænner sig til det nye system, og der kan opstå børnesygdomme i systemet:
- Vi har stort fokus på ikke at genere trafikken. Men erfaringen siger os, at vi ikke helt kan undgå bump på vejen i starten. Men vi kan allerede nu se, at det har effekt at skifte de gamle signaler ud med nye signaler på S-banen, så det er ventetiden værd, siger Søren Boysen.
Efter en modningsfase, hvor samspillet mellem system, tog og personale bliver testet, udrulles systemet i resten af Danmark frem til senest 2030.
MG
Fakta om det nye signalsystem
- Banedanmark er i gang med at skifte de gamle signalanlæg i Danmark med et nyt moderne, it-baseret signalsystem ERTMS (European Rail Traffic Management System).
- Signalsystemet tages i brug i resten af Danmark frem mod senest 2030. De næste strækninger forventes at være:
- Struer-Thisted (2020)
- Langå-Struer-Holstebro (2021)
- Køge-Næstved og Næstved-Rødby (2021)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.