SILKEBORG: Som en ejendomssag på den lukkede dagsorden har økonomiudvalget i Silkeborg behandlet, hvad der har vist sig at være forberedelsen til at sætte det kommunale hjælpemiddeldepot i udbud, skriver Midtjyllands Avis.
S og SF er bekymrede for, at en langvarig udbudsrunde vil tvinge depotet til at blive i nuværende, utidssvarende lokaler længere end godt er. Og Søren Kristensen (S) vurderer, at depotet af samme grund slet ikke vil få mulighed for selv at kunne byde ind på opgaven.
Borgmester Steen Vindum (V) medgiver, at det vil blive dyrt, hvis depotet skal fortsætte i lokalerne, der er nedslidte og har resulteret i påbud fra Arbejdstilsynet. At en investering i nyt depot vil løbe op i 30-40 mio. kr., synes han taler for et udbud - og har været i dialog med bl.a. Kolding, Horsens og Skanderborg, som lader til at være tilfred med de private firmaer, der driver deres depoter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.