
ODENSE: Kommunen træf den rigtige beslutning, da den i september og oktober 2014 afslog at give en journalist fra Metroxpress aktindsigt i samtlige telefonregninger, som kommunen og TDC endnu stredes om på daværende tidspunkt. Samme journalist har også klaget over et afslag på aktindsigt i samtlige chefers og byrådsmedlemmers telefonregninger for perioden fra 19. marts 2007 til 14. juli 2014. Også her handlede kommunen efter bogen.
Ligeledes handlede kommunen rigtigt, da den afslog en aktindsigt fra en borger om Odense Kommunes borgmesters udgifter til telefon. Borgeren fik dog indsigt i borgmesterens udgifter til kørsel, broafgifter, hotelophold m.v. for perioden 1. januar til 1. september 2014.
Det oplyser Statsforvaltningen, som netop har afgjort en række klagesager om Odenses borgmester Anker Boyes (S) telefonregninger.
500.000 sider
Statsforvaltningen begrunder sin opbakning i forbindelse med journalistens første klagesag med, at der er tale om private oplysninger, og at kommunen ville bruge for mange timer på opgaven med at give aktindsigt, hvis oplysninger om private forhold skulle fjernes fra dokumenterne.
Hensynet til den særlige interesse i dokumenterne, klageren som journalist måtte have, vurderer kommunen ikke vejer tungere end hensynet til kommunens forbrug af ressourcer.
'Kommunen henviser herved til, at aktindsigten vurderes at udgøre ca. 500.000 sider, og at det er kommunens vurdering, at en gennemgang af samtlige dokumenter med henblik på at anonymisere dem, vil udgøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug for kommunen, der langt vil overstige 25 timers arbejde, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 9847 af 19. december 2013.'
Det skriver Statsforvaltningen I sin afgørelse.
21.288 regninger
I forhold til journalistens anden klage, som gik på, at han ikke fik aktindsigt i samtlige chefers og byrådsmedlemmers telefonregninger for perioden fra 19. marts 2007 til 14. juli 2014, bliver kommunen også bakket op af Statsforvaltningen.
Også her er det kommunens ressourcebrug på at anonymisere regninger, der er udslagsgivende.
Kommunen henviser i den forbindelse over for Statsforvalgtningen blandt andet til at Odense Kommune modtager i omegnen af 26.000 regninger om året fra TDC alene for mobiltelefoni. Det omfatter ca. 6.500 telefonnumre, som får kvartalsregninger. Regningerne samles i pakker af ca. 500 numre, og der findes ingen optegnelser over, hvilke numre, der er knyttet til hvilke regningspakker.
Hver enkelt af regningerne for byrådsmedlemmer og chefer ville derfor skulle fremsøges i op til 13 forskellige regningspakker i hvert eneste kvartal i perioden 19. marts 2007 til og med 14. juli 2014.
I Odense Kommune er der aktuelt omkring 887 chefer.
I den pågældende periode vil der alene for chefgruppen være tale om min. 21.288 regninger og deraf 21.288 individuelle søgninger i regnskabssystemet for at finde frem til de ønskede oplysninger.
Endelig fortæller kommunen, at telefonregningerne indeholder personlige oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens, og kommunen henviser i den forbindelse til den tidligere afgørelse ang. borgmesterens telefonregning, som allerede var for stor til at blive anonymiseret.
Se Statsforvaltningens svar til journalisten her
Se Statsforvaltningens svar til borgeren her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.